Så er turneringen 24/25 online.
Som allerede offentliggjort på Generalforsamlingen i marts og igen ved udsendelse af mail til alle holdledere midt maj – laver vi 24/25 turneringen som en halvårsturnering, hvor vi bryder kredsene op igen i januar 25.

Dvs. at efterårsturneringen der begynder i august – er fortrinsvis en turnering, hvor vi har lavet kredsene så lokale som muligt. Kun i 35 års har vi valgt at der pt er en A kreds og 2 B kredse.
Når efterårsturneringen er spillet færdig ombrydes kredsene i forhold til styrke i kredsene – og de bedste hold samles i en A kreds og de øvrige fordeles i een eller flere kredse alt efter styrke.
A kredsene spiller om mesterskabet i foråret og de øvrige kredse om kredsvindertitlen.

Vi håber dette tiltag kan være til stor gavn for alle og hvis man synes man er blevet placeret i en forkert kreds/alder – kan man ændre dette i vinterpausen.

Når vi nærmer os årsskiftet vil alle holdledere få mail om dette, ligesom det også kan ses på hjemmesiden.
Vi ønsker jer alle en god efterårsturnering 😉

//Bestyrelsen